Altia Denmark A/S - en del af Altia Corporation
Altia Denmark er en del af Altia Corporation. Altia Corporation er en finsk virksomhed, men med Norden og Baltikum som hjemmemarked.
Altia Corporation er en vin- og spiritus servicevirksomhed der udvikler, producerer, markedsfører og sælger egne mærker samt leverandørmærker. Altia repræsenterer en lang række internationale kvalitetsmærker fra hele verden, og fremstiller og markedsfører en række egne lokale, regionale samt internationale mærker. Altias mest kendte egne mærker er: 1-Enkelt Bitter, O.P. Anderson Akvavit, Renault Cognac, Chill Out, Santa Christina, Koskenkorva Vodka, m.fl.
Altia Corporation omsætter årligt for ca. €500 mio. og har mere end 1.000 medarbejdere.
Altia Denmark A/S er et 100% ejet datterselskab af Altia Corporation. Vi er en "fuldservice" virksomhed inden for vores branche, og den samlede danske organisation består af mere end 200 dedikerede og dygtige medarbejdere fordelt i København, Odense og Svendborg.
I Svendborg findes vores produktion, der med bl.a. 12 tappekolonner, stor tank- og lagerkapacitet er et af Nordeuropas største og mest moderne tapperier inden for vin og spiritus. Vi fremstiller dels mange af vore egne mærker, men producerer og tapper også for 3. part - både lokale som internationale partnere. I Odense styres logistikken ind og ud til kunder og samarbejdspartnere, og vi råder her over mere end 13.000 kvm. lager og logistik center, samt det samlede Altia Denmark kundeservicecenter. Vores logistik center varetager dels Altia's egne logistikløsninger, men håndtere også logistikløsninger for samarbejdspartnere. På Østerbro i København er den kommercielle afdeling samlet, med salg og markedsføring som hjørnesten. Vi sætter en stolthed i at udvikle, bygge og vedligeholde stærke brands, egne som leverandørmærker, med fokus på et højt serviceniveau og en langvarig forbrugerloyalitet.
Velkommen til Altia Denmark A/S.